Søvn

Claus er uddannet kok og er ansat ved stort hotel- og konferencekompleks. Han har i mange år været meget fagligt engageret og derudover været med i mange aktiviteter i forbindelse med sin mangeårige fritidsinteresse håndbold. Han er ikke længere aktiv spiller, men træner to drengehold og sidder i bestyrelsen for håndboldforeningen.

Claus har det sidste år oplevet en meget stresset arbejdsperiode med lange arbejdsdage og faglige møder på grund af det belastende arbejdsmiljø, der har været kendetegnet for hotel- og restaurationsbranchen generelt. 

Claus er meget glad for mad og står for aftensmaden, når han er hjemme til det. Claus ryger 30-35 cigaretter dagligt og er glad for øl, vin og spiritus, hvilket han ofte får rigeligt af. Claus er klar over risikoen ved et langvarigt stort forbrug af både cigaretter og alkohol. Claus er ved en helbredsundersøgelse hos lægen blevet gjort opmærksom på de risici, der er forbundet med den levevis, han har. Han vejer 95 kg. og er 185 cm høj. Claus har tendens til åndenød, søvnbesvær og hovedpine, og han kan få perioder med pressende fornemmelser ved brystet. Det bekymrer ham, at han er blevet tiltagende utålmodig og frustreret i forhold til børnene, og han oplever sig trist og tungsindig og har svært ved at overskue samværet med børnene.

Søvn beskrives i fire forskellige søvnstadier og disse stadier udgør 75% af søvnen:

• NREM-stadium 1:
  En let søvn, hvor der sker en reduktion af hjerneaktiviteten, musklerne begynder at slappe af og der ses langsommere øjenbevægelser. Tilstanden den sovende befinder sig i er en døs mellem vågenhed og søvn
  
  
• NREM-stadium 2:
  Lidt dybere søvn end stadie 1. Der ses lavfrekvent hjerneaktivitet, samt sparsomme øjenbevægelser. Både i stadie 1 og 2 ses der nedsættelse og evt. bortfald af specielt dybe reflekser. Dog forekommer der små rykvise muskelbevægelser.
  
  
• NREM-stadium 3 og 4:
  Den dybe søvn. Ingen øjenbevægelser (non-rapid-eye-movement). Nedsat åndedræt og hjertefrekvens og der opleves en lavere kropstemperatur end i vågen tilstand. Forskere mener at det er i denne periode af søvnen, at der sker en genopbygning og afslapning af kroppen vha. væksthormon. 

• Inden NREM (non-rapid-eye-movement)-stadierne opleves REM-søvnen (rapid-eye-movement). Den udgør 25% af søvnen. En tilstand med øget hjerneaktivitet, der minder om aktiviteten hos en vågen person. Der ses ligeledes hurtige øjenbevægelser. Stofskiftet og blodgennemstrømningen i cortex cerebri (hjernebarken) er yderligere som i vågen tilstand. 

REM- og NREM-stadierne udgør faser i en søvncyklus på ca. 90 min, hvor man gennemløber 4-5 søvncyklusser i løbet af en nats søvn på 7-8 timer.

Sker der ændringer i dette søvnmønster kan det give hormonelle forandringer, såsom nedsættelse af aldosteron(betydning for regulering af elektrolytbalance), øgning af adrenalin(frigives ved øget sympaticusaktivitet) og nedsættelse af insulin(betydning for blodsukker).

Der kan forekomme hæmodynamiske forandringer (forandringer i blodets bevægelse) i form af øget tryk i kar og lunger.

• Begge dele påvirker fysiologisk organismens stofskifte, samt hjerte og kredsløb. Der er her tale om en ond cirkel, hvor søvnforstyrrelserne skaber forandringer og hvor de fysiologiske forandringer medvirker til ændring af søvnmønstret.  

Især melatonin, serotonin og kortisol har betydning for søvnen og dets kvalitet.

Melatonin har betydning for indsovning, samt søvnens kvalitet. Hormonproduktionen styres via mørke, hvor det virker kraftigst, hvis personen har været udsat for meget lys og derefter kommer i mørke. 

Kostelementer som indeholder melatonin

• Havregryn
• Majs
• Tomater
• Ris
• Tryptofan, som kan indtages via kosten i form af hytteost, kyllingelever og mandler, kan via serotonin omdannes til melatonin
• B6-vitamin medvirker til produktionen af serotonin-meatonin og kan fås ved indtagelse af skaldyr, fisk, grøntsager, fuldkornsprodukter o.l. 

Serotonin har betydning for indsovningen, samt vedligeholdelse af søvnen. Produktionen af serotonin styrkes, hvis der i løbet af dagen indtages kost, som indeholder L-tryptofan, fx skinke, æg og mælk. Forskning peger på at lys påvirker serotoninproduktionen.

Kortisol er et binyrebarkhormon og findes i blodet i en varierende koncentration. Udskillelsen af kortisol er lavest om natten under den dybe søvn, hvor den derefter stiger hen mod morgenen.

Kortisol er forbundet med REM-søvnen og vågenhed.

Længerevarende stress stimulerer dannelsen af CRH (cortisol releasing hormone) og dermed dannelsen af kortisol, som dermed betyder en øget vågenhed.

• CRH er et hormon som reguleres og udskilles via hyothalamus i hjernen. CRH stimulerer til dannelse af ACTH (adrenocorticotropic hormone), der via blodet føres til nyrebarken, hvor ACTH stimulerer til produktion af kortisol.  

Konklusion:

Hvis der sker ændringer i dit søvnmønster, kan det give hormonelle forandringer. Der kan være  tale om en ond cirkel, hvor søvnforstyrrelserne skaber forandringer i kroppen og hvor forandringerne i kroppen medvirker til ændring af søvnmønstret. Claus's livsstil påvirker altså hans søvn i en sådan grad, at det er påvirker familien negativt og derfor også hans hverdag.