Alkohol

Claus er uddannet kok og er ansat ved stort hotel- og konferencekompleks. Han har i mange år været meget fagligt engageret og derudover været med i mange aktiviteter i forbindelse med sin mangeårige fritidsinteresse håndbold. Han er ikke længere aktiv spiller, men træner to drengehold og sidder i bestyrelsen for håndboldforeningen.
Claus har det sidste år oplevet en meget stresset arbejdsperiode med lange arbejdsdage og faglige møder på grund af det belastende arbejdsmiljø, der har været kendetegnet for hotel- og restaurationsbranchen generelt. 
Claus er meget glad for mad og står for aftensmaden, når han er hjemme til det. Claus ryger 30-35 cigaretter dagligt og er glad for øl, vin og spiritus, hvilket han ofte får rigeligt af. Claus er klar over risikoen ved et langvarigt stort forbrug af både cigaretter og alkohol. Claus er ved en helbredsundersøgelse hos lægen blevet gjort opmærksom på de risici, der er forbundet med den levevis, han har. Han vejer 95 kg. og er 185 cm høj. Claus har tendens til åndenød, søvnbesvær og hovedpine, og han kan få perioder med pressende fornemmelser ved brystet. Det bekymrer ham, at han er blevet tiltagende utålmodig og frustreret i forhold til børnene, og han oplever sig trist og tungsindig og har svært ved at overskue samværet med børnene.


Alkohol
Alkohol er et rusmiddel som bør begrænses mest muligt – og ikke overskride 5% af energiindtagelsen hos voksne. Dette svare til 20g om dagen for mænd og 10 g om dagen for kvinder.
Hvert år er der i Danmark mindst 3.000 dødsfald hvor alkohol enten har virket som primær eller medvirkende årsag – Dette svarer til 5% af alle dødsfald. Dermed er alkohol en af de enkeltfaktorer som har mest indflydelse på folkesundheden i Danmark.
Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en lang række lidelser, som vil blive nævnt senere i teksten.
Et alkoholoverforbrug, herunder alkoholafhængighed, kan udover de fysiske konsekvenser også forvolde en lang række psykiske og sociale for den enkelte, men også for dennes nærmeste.
"I alt oplyser 88,4 % af den voksne befolkning, at de har drukket alkohol inden for det seneste år. Der er en større andel blandt mænd (91,9 %) end blandt kvinder (85,1 %). I alt oplyser 8,7 %, at de drikker alkohol syv dage om ugen. Andelen er større blandt mænd (10,8 %) end blandt kvinder (6,5 %)” 
- Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2013.pdf.

Alkohol og dens skadelige virkninger
Alkohol er den næst mest skadelige vane, efter rygning.
Overforbrug af alkohol kan medføre en lang række problemer og sygdomme, som fx:
  • Leverskader
  • Nedsat potens
  • Forhøjet blodtryk
  • Søvnforstyrrelser
  • Maveblødning
  • Nedsat fertilitet hos både kvinder og mænd
  • Sukkersyg
  • Diarré
  • For lav vægt
  • Nerveskader
  • Demens
  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Kræft i mundhule, svælg og strube
  • Hjerneblødning
  • Vækst af bryst hos mænd
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Knogleskørhed
  • Brystkræft
  • Epilepsi
  • Lungebetændelse
    
     Konklusion:
     Der er altså en lang række følgesygdomme til et højt alkohol forbrug. Derfor gør sundhedsstyrelsen det klart i deres anbefalinger at intet alkoholforbrug er risikofrit for ens helbred.
     Igennem deres hjemmeside Sundhedsstyrelsen.dk rådgiver de derfor også kvinder til ikke at drikke mere end 7 genstande om ugen og 14 genstande om ugen for mænd. 
     
      Hvis du kender en- eller selv har et alkohol misbrug kan man søge hjælp på Danskmisbrugsbehandling.dk eller kontakte dem anonymt på tlf. 78 79 22  93

Ingen kommentarer:

Send en kommentar