Stress

Claus er uddannet kok og er ansat ved stort hotel- og konferencekompleks. Han har i mange år været meget fagligt engageret og derudover været med i mange aktiviteter i forbindelse med sin mangeårige fritidsinteresse håndbold. Han er ikke længere aktiv spiller, men træner to drengehold og sidder i bestyrelsen for håndboldforeningen.

Claus har det sidste år oplevet en meget stresset arbejdsperiode med lange arbejdsdage og faglige møder på grund af det belastende arbejdsmiljø, der har været kendetegnet for hotel- og restaurationsbranchen generelt. 

Claus er meget glad for mad og står for aftensmaden, når han er hjemme til det. Claus ryger 30-35 cigaretter dagligt og er glad for øl, vin og spiritus, hvilket han ofte får rigeligt af. Claus er klar over risikoen ved et langvarigt stort forbrug af både cigaretter og alkohol. Claus er ved en helbredsundersøgelse hos lægen blevet gjort opmærksom på de risici, der er forbundet med den levevis, han har. Han vejer 95 kg. og er 185 cm høj. Claus har tendens til åndenød, søvnbesvær og hovedpine, og han kan få perioder med pressende fornemmelser ved brystet. Det bekymrer ham, at han er blevet tiltagende utålmodig og frustreret i forhold til børnene, og han oplever sig trist og tungsindig og har svært ved at overskue samværet med børnene.

Definition: ”Stress er et fysiologisk respons, som en reaktion på en belastning”.

Stress er resultat af en hvilken som helst psykisk eller fysisk belastning, der truer kroppens homeostase, og dens formål er at reetablere homeostasen via et komplekst repertoire af fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress øger risikoen for udvikling af visse sygdomme og kan forværre allerede eksisterende sygdom.

Patofysiologi: 

Formålet med kroppens stressrespons er at energimæssigt at kroppen er rustet til de udfordringer kroppen bliver udsat for, i form af fysisk aktivitet. (Fight and flight)

Det kan være både store og små belastninger.

En stor belasting belastning kunne være et dødsfald tæt på en, som fx Jette som har mistet sin mand.

En lille belastning kunne i Jettes tilfælde være hendes brækkede hofte.

Stressfysiologi:

Kroppens stressrespons er primært styret af det sympatiske nervesystem og hormonet kortisol. Stressresponset gør os i stand til at yde noget ekstra i særlige tilfælde som i farefulde situationer eller til eksamen.

Kortvarig stress: er hensigstmæssig i overlevelsessituationer (positivt) i en situation med kortvarig stress vil der være øget aktivitet i det sympatiske nervesystem, hvilket resulterer i øget udskillelse af adrenalin. Den øgede adrenalin påvirker kredsløbet så der forekommer øget BT, takykardi (hurtig puls/hjertebanken), sammentrækning af arterioler (blodårer) i hud og fordøjelseskanal og udvidelse af arterioler til muskler og hjerte. Der vil også være øget udskillelse af kortisol fra binyrebarken. Kortisol påvirker stofskiftet og medfører øget koncentration af glukose og fedtsyrer i blodet.

5 symptomer på kortvarig stress:

• Nedsat appetit
• Søvnløshed
• Uro i kroppen
• Hjertebanken
• Analgesi (ophævet smertefølelse)

Langvarig stress: når kroppen er i vedvarende alarmberedskab påvirker det udvikling af sygdom, både direkte og indirekte. I den langvarige stresssituation er der ikke en øget adrenalindannelse, men kortisol der er dominerende. Langvarig stress kan også medføre ændring i adfærd, som fx ændring af kostvaner og sovevaner.

Høj aktivitet i det sympatiske nervesystem i længere tid, kan give hypertension, takykardi. Forandringerne i kredsløbet øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde. Der er en sammenhæng mellem stress og smerter i bevægeapparatet, der er nemlig en tendens til at spænde i musklerne ved stress, som kan give smerter.

5 symptomer på langvarig stress:

• Afføringsændringer
• Svimmelhed
• Søvnproblemer
• Hjertebanken
• Hovedpine

Behandling:

• Samtaleforløb med sigte på at begrænse belastningerne der har været årsag til stress.
• Fysisk aktivitet kan hjælpe kroppen med at begrænse stressresponset. Hvilket også hjælper på søvnforstyrrelser. God søvn har vist sig at forebygge langvarig stress.
• Medicinsk behandling.