Rygning

Claus er uddannet kok og er ansat ved stort hotel- og konferencekompleks. Han har i mange år været meget fagligt engageret og derudover været med i mange aktiviteter i forbindelse med sin mangeårige fritidsinteresse håndbold. Han er ikke længere aktiv spiller, men træner to drengehold og sidder i bestyrelsen for håndboldforeningen.

Claus har det sidste år oplevet en meget stresset arbejdsperiode med lange arbejdsdage og faglige møder på grund af det belastende arbejdsmiljø, der har været kendetegnet for hotel- og restaurationsbranchen generelt. 

Claus er meget glad for mad og står for aftensmaden, når han er hjemme til det. Claus ryger 30-35 cigaretter dagligt og er glad for øl, vin og spiritus, hvilket han ofte får rigeligt af. Claus er klar over risikoen ved et langvarigt stort forbrug af både cigaretter og alkohol. Claus er ved en helbredsundersøgelse hos lægen blevet gjort opmærksom på de risici, der er forbundet med den levevis, han har. Han vejer 95 kg. og er 185 cm høj. Claus har tendens til åndenød, søvnbesvær og hovedpine, og han kan få perioder med pressende fornemmelser ved brystet. Det bekymrer ham, at han er blevet tiltagende utålmodig og frustreret i forhold til børnene, og han oplever sig trist og tungsindig og har svært ved at overskue samværet med børnene.


Tobak, som hurtigt blev en attraktiv handelsvare, har siden indførelsen i vesten medført diskussioner vedrørende rygningen af den. De fleste har en holdning til rygning, hvad enten man finder det acceptabelt eller ej. Sundhedsstyrelsen formulerer sig således:
’’Tobaksrygning er den mest betydende sygdomsfremkaldende faktor, som det er muligt at forebygge.’’ (Sundhedsstyrelsen)

I en rapport over konsekvenserne for sundheden ved rygning, kan man bl.a. få et indblik i hvordan antallet af rygere er faldet siden 1970’erne, men også hvordan rygning forkorter levetiden for både mænd og kvinder, i takt med et stigende tobaksforbrug.

Rygning har ikke blot effekt på rygeren, men også på omgivelserne, især børn hvis immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet. Dette kan føre til, at børn oftere rammes af sygdomme i luftvejene, som kan give astma. Chancen for at børn af rygere får astma, er 50% større end hos børn af ikke-rygere. (Sundhedsstyrelsen)

Konsekvenser som følge af rygning:

Rygning kobles sammen med sygdomme som lungekræft, KOL, hjertekarsygdomme og astma. Rygning forårsager en kronisk inflammation i luftvejene; også kendt som rygerlunger. Ved rygestop ophører inflammationen. Rygning påvirker stort set alle organer.

Udover en række kendte sygdomme, er det bevist at ved rygning af >15 cigaretter om dagen, lever rygeren i gennemsnit 8-10 år kortere, end ikke-rygere. 

I takt med indførelsen af kampagner mod rygning, er tallet af rygere faldet fra ca. 78% af befolkningen i 1953, til ca. 30-35% af befolkningen i 2003.

Rygestop:

Nedenstående tabel fra Sundhedsstyrelsens rygestop-kampagne, viser effekten af et rygestop over kortere og længere perioder.

Rygestop kan være svært at overskue for mange, og nogle tror fejlagtigt, at det ikke vil kunne betale sig, da man ''har røget siden konfirmationsalderen''. Tabellen fra Sundhedsstyrelsen viser, at man stadig har år at indhente, selv hvis man lægger tobakken på hylden i en sen alder.

Konklusion:

Claus udsætter altså ikke bare sig selv, men hele familien for risikofaktorer, ved at fortsætte sin usunde livsstil med bl.a. røg. At Claus ryger 30-35 cigaretter om dagen, er med til at afkorte hans levetid, samt påføre øvrige organer yderligere belastning. Der er dog hjælp at hente forskellige steder:

For at få hjælp til et rygestop, kan man enten søge hjælp hos egen læge, eller man kan ringe til

Stoplinien på tlf.: 80313131

Yderligere tilbyder Kræftens bekæmpelse daglige SMS'er med opmuntrende ord, ligesom der kan findes hjælp i pjecer, eller ved brugen af nikotinplastre/nikotintyggegummi - eller alternativ behandling. Der er altså en masse forskellige muligheder, hvis man ønsker et skub til at blive røgfri.