Hanne er uddannet kontorassistent og har de sidste 7 år arbejdet på ¾ tid i en stor virksomhed med 1000 ansatte. Hanne har startet sygeorlov for en måned siden på grund af ryg- og skuldersmerter, som er tiltaget betydeligt. Der er flere af Hannes kolleger, som også har muskel- og ledsmerter. Der er derfor planlagt besøg af ArbejdsmiljøCentret A/S. Hanne skal efter undersøgelse hos fysioterapeut starte fysiurgisk behandling. Hanne er gravid i 34. uge. Denne graviditet var ikkeplanlagt, men alle glæder sig til den lille nye. Hanne har overvejet at tage forældreorlov i forlængelse af barsel. Hun synes, at hun selv og ikke mindst familien trænger til det. Hanne fik aldrig rigtigt amningen af Mads og Marie til at fungere. Hun har et meget stort ønske om, at det denne gang skal kunne lykkes. Derfor ønsker hun at være hjemme så længe som muligt. Samtidig er hun bange for at være for længe væk fra sit arbejde. Hanne er ligeledes begyndt at gøre sig mange tanker om fødslen.
Hanne og Claus mødte hinanden da de var helt unge. De er glade for hinanden, men fritidsinteresserne og de mange praktiske aktiviteter i hjemme, gør det svært for dem at få det ægteskabelige samliv til at fungere efter deres inderste ønsker og drømme. Deres sexliv er næsten gået i stå. Dels er Hanne bange for at skade graviditeten og ofte er Claus stresset og træt efter lange og opslidende arbejdsdage.
Anatomi:
Der er koordineringen mellem syn og hænder, hvilket
aktiverer musklerne i nakken til at holde hovedet stille. Her er det især de to
store trapezius-muskler (også kaldet kappemusklen), der går fra hver sin side
af nakken ned i skulderen, som bliver ømme og hårde, fordi de bliver
overbelastet.
M. levator scapulae (Skulderbladets
løfter) sidder på de 4 øverste halsvirvler (Vertebrae cervicales), og hæfter
sig på det øverste hjørne på skulderbladet, det som sidder tættest på rygsøjlen
(Columna vertebralis). Den funktion, som
navnet siger, er at løfte skulderen.
M. rhomboideus (Rombemusklen)
hæftes på de 4 øverste brysthvirvler (Vertebrae thoracicae) og de 2 nederste
halshvirvler (Vertebrae cervicales), og sidder så fast på den kant af
skulderbladet som peger ind mod rygsøjlen (Columna vertebralis). Funktionen af
denne muskel er at trække skulderbladet ind mod rygsøjlen.
Mm. erectores spinae er en af de
store rygmuskler som sidder cirka midt på ryggen (s.393) Denne hjælper til at
stabilisere kroppen/ryggen.
Musklerne skal bruge ilt via blodgennemstrømningen for ikke at blive udmattet. En del små motionsformer har en god effekt på muskelsmerter, så hvis man prioriterer at få bevæget sig, får det en
indvirkning på smerterne. Disse skulle herefter blive bedre, grundet de små
pauser fra det stillesiddende arbejde.
Det er især når vi har travlt og
er stressede, at vi kan få smerter, da vi under pres spænder mere i kroppen
og dermed også i nakke og skuldre.
Rygsøjlen/Columna vertebralis:
Er opbygget af ryghvirvler:
7 i halsen (Vertebrae cervicales)
12 i brystet (Vertebrae thoracicae
5 i lænden (Vertebrae lumbales)
Mellem alle hvirvlerne findes brusk
(disci intervertebrales), dette giver lidt ”fjeder” i rygsøjlen.
Når man ser på rygsøjlen (Columna vertebralis)
fra siden, er det tydeligt at den ikke er lige. Den har faktisk 4 krumninger; 2 der vender
fremad og 2 der vender bagud. De fremadrettede krumninger i hals og lænd kaldes
en lordose, mens de 2 der sidder i hhv. bryst og korsben, som krummer bagud, kaldes
en kyfose.
Smerter i tal:
Det fremgår af
Folkesundhedsrapporten (udgivet af Statens Institut for Folkesundhed) fra 2007,
at:
• 12-34% har nakkesmerter
• 26% er plaget af skuldersmerter
• 33% har oplevet smerter eller
ubehag i perioder – dette svarer til 1,4 mio. danskere.
SMERTER/Smertefysiologi:
Det perifere nociceptive system
Nociceptorer er receptorer som
påvirkes alene af vævskadelige stimuli. De findes i væv som hud, muskler,
sener og tænder. Alle nociceptorer, uanset stimulus type, reagerer krafttigere ved større påvirkning. Aktivitet i en enkelt nociceptorer er ikke tilstrækkelig
til at give en smerte, dette kræver at en gruppe af receptorer påvirkes samtidigt.

Fastlåst skulder:
Computerarbejde kan give problemer
med skulder og arm, fordi arbejdet kræver at man gentager mange små bevægelser
og samtidig sidder med fastlåste skuldre og nakke.
Nakkemusklerne stabiliserer både
hoved og skulderblade, så man kan udføre de små fine bevægelser, der er
nødvendige for at ramme de rigtige taster; bevæge musen præcist og følge bevægelser på skærmen.
De samme fibre arbejder:
Smerter i arm og skulder kan opstå,
fordi det er de samme få muskelfibre i underarmens og skulderens muskler, som
hele tiden er på arbejde. Selv om computerarbejde ikke er tungt arbejde, så er
det ofte en langvarig og hård belastning for de fibre, der udfører arbejdet. De
små fibre kaldes askepotfibre af samme grund.
Ergo:
Efter kontakt til en uddannet
ergoterapeut, har vi fået adgang til information og links, til hvilke interventioner der kan udføres i situationer, hvor man fx sidder meget på sit arbejde, og som følge her af har oplevet komplikationer.
Følgevirkningerne kommer som følge af ensidigheden og
intensiteten i det arbejde man laver. Løsningen kan for nogle være, at skabe bevægelse.
Tiltag til hvordan du kan skabe
mere bevægelse og få skiftet din sidestilling.
Disse er taget fra http://bar-kontor.dk
• Varier dine siddestillinger
• Stå̊ op ind imellem - bevæg dig eventuelt lidt rundt, fx når du
taler i telefon eller rydder op på arbejdsbordet
• Har du et hæve/sænkebord, så̊
sørg for at stå̊ op af og til
• Prøv så vidt muligt at variere
mellem computerarbejde og andet arbejde, fx kopiering, læsning m.v.
• Undgå̊ at sidde stille - bevæg
dig hyppigt og lav øvelser
• Print dine dokumenter ud og gå
væk fra computeren for at læse dem
• Giv din kollega mundtlig besked, i
stedet for at sende en e-mail
• Stil papirkurven så̊ du er nødt
til at rejse dig, for at smide affald ud
• Tag trappen i stedet for
elevatoren
• Sørg for at I skiftes til at gå̊
på̊ posthuset, hente forsyninger til møder, etc.
• Hold pauser
Hanne og kollegaernes problemer kan altså afhjælpes ved, at indføre små ændringer på arbejdspladsen; fx hæve/sænke-borde eller indføre små udstrækningspauser. Skuldre og nakke påvirkes ved en øget belastning, når man sidder længe i samme fastlåste position. For at få en bedre arbejdsstilling kan man forsøge sig med ovenstående forslag til øvelser, eller se nærmere på arbejdsredskaberne - de hjælpemidler der er til rådighed. I linket er der guides/råd til hvordan bl.a. stolen og bordet skal være indstillet. Desuden er der diverse øvelser, som kan give smertelindring.
Links:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar