Hjertekarsygdomme

Arteriosclerosis




Oversigt over hjertekarsygdomme:

Definition: samlebetegnelse for sygdomme, der fører til degeneration, sklerose og fortykkelse af karvæggen i blodårerne. Det er en sygdom med fedtaflejring i store elastiske arteriers (blodkars) tunica intima (inderste lag i karvæg). 

Forekomst af aterosklerose:

• Sjældent for 30 års alderen
• 30-50 års alder: lette tilfælde hos personer med mange risikofaktorer
• 50 års alder + : hyppigt

Aterosklerose (åreforkalkning) opstår når kolesterol aflejres i arterierne (pulsårene). Arterierne er de blodårer, som transporterer blod fra hjertet og ud til resten af kroppen. Arterierne har en muskulær væg med en glat inderside, således blodet kan løbe frit igennem uden ”forhindringer”. Derudover er de elastiske således de kan tilpasse sig store variationer i blodtrykket.  

Sommetider opstår der fedtaflejringer på indersiden af arterierne. Disse kaldes et aterom. Aflejringerne opstår typisk hvor karvæggen er skadet eller der hvor arterien deler sig.  

Et plaque er en stor aterom-masse. Udviklingen af et plaque starter med, at kolesterol "graver" sig ind i væggen på arterien. Kroppens beredsskabscenter forsøger nu at reparere denne skade. Der dannes dog arvæv, som gør karvæggen tykkere og stivere og arterien(blodåreren) smallere. Efterhånden som mere kolesterol aflejres, bliver karvæggene tykkere, og blodgennemstrømningen i karret reduceres yderligere. Dette kaldes aterosklerose og er bl.a. årsag til koronar hjertesygdom (angina pectoris, hjertekrampe og hjerteinfarkt, blodprop i hjertet). 

Figuren (se nedenstående figur) viser a) et normalt kar uden aterosklerose, åreforkalkning. b) Et kar med et aterosklerotisk plaque, som indsnævrer karret så meget at blodgennemstrømningen hæmmes. Dette kaldes en stenose. c) Cellerne i karvæggen ved stenosen er skrøbelige og kan nemt rives løs. Der dannes derfor nemt en trombe, en

prop. Hvis tromben ikke lukker karret, kaldes det en mural trombe. Lukker tromben derimod karret, kaldes det en okkluderende trombe. Når der sker trombedannelse, er der risiko for, at en lille del river sig løs, føres med blodstrømmen og kiler sig fast i et lille kar. 
En løsrevet trombe kaldes en embolus. d) Et anurisme der rumperer, altså et brist i karret.

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hjerte-og-blodkar/om-hjerte-og-blodaarer/aareforkalkning/

03-09-2015

Risikofaktorer for udvikling af aterosklerose:

Behandling

• Livsstilsændringer:
  • Rygestop
  • Motion
  • Kost
  • Reduceret alkoholindtag
  • Vægttab ved overvægt
  • Stress
• Medicinsk behandling
  • Lipidsænkende farmaka
  • Antihypertensiva
  • Antideabetika
  • Trombocytfunktionshæmmere

Iskæmisk hjertesygdom

• Iskæmisk hjertesygdom er et overordnet begreb for tilstande med utilstrækkelig iltforsyning til hjertet i forhold til behovet. Årsagen er oftest aterosklerotiske stenoser der forsnævrer koronararterierne. Koronararterierne er de blodårer der sidder uden på hjertet og står derved for hjertets blodforsyning.

Patofysiologi – læren om sygdomme

Iskæmisk hjertesygdom inddeles i to:

1. Stabil angina pectoris (hjertekrampe)

    Som yderligere kan inddeleles i:

• Kronisk tilstand
• Sjældne tilstande som Prinzmetals spasmeangina og syndrom X (dette vil vi ikke komme yderligere ind på)

2. Akut koronart syndrom (AKS)

    Som ligeledes kan inddeles yderligere i:

• Ustabil angina pectoris
• Akut myokardieinfarkt (AMI) (blodprop i hjertet) 

Kronisk stabil angina pectoris

Ved denne tilstand opstår der anfald med smerter i brystet når hjertets belastning øges. Anfaldene er forudsigelige og har samme karakter ved hvert anfald. 

Hyppigste symptomer:

1. Snørende smerter bag brystbenet
2. Smerterne opstår når personen udsætter sig selv for fysisk aktivitet, kulde eller oplever noget psykisk belastende. Det er samme slags belastning, der udløser anfaldene hver gang.
3. Smerterne forsvinder igen ved hvile eller indtag af nitroglycerin (udvider koronarkarrene).

Ved anfald kan personen opleve takykardi (øget hjertefrekvens) og dyspnø (besværet vejrtrækning). Et anfald medfører desuden nedsat pumpekraft og minutvolumen (hjertefrekvens/antallet af hjerteslag x slagvolumen/den mængde blod der pumpes ud ved hvert hjerteslag).  

Når belastningen ophører nedsættes hjertemusklens iltforbrug og derved forsvinder symptomerne. Når patienten får takykardi og dyspnø er det bl.a. fordi der sker en øgning i sympaticus aktiviteten, hvilket medfører en øget hjertefrekvens og påvirkning af respirationsfrekvensen. Det sympatiske nervesystem anvendes i ”flight-or-fight”-mode og aktiveres fx når man er stresset.  

Ved fysisk eller psykisk belastning stiger hjertefrekvensen og hjertets energibehov øges. Ved en stigning i hjertefrekvensen, bliver diastolen samtidig kortere og dermed den tid hvor hjertets kar forsynes med blod (Diastolen er udvidelsesfasen af hjertet, hvor hjertet fyldes med blod). I en sådan situation øges iltbehovet, men iltforsyningen kan ikke følge med.  

Kronisk stabil angina pectoris kan være stabil i mange år, men kan udvikle sig til ustabil angina pectoris, AMI eller hjertestop.

http://www.hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjerte-kar-sygdomme/stabil-angina/

27-08-2015

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hjerte-og-blodkar/sygdomme/koronarsygdom/angina-pectoris/

03-09-2015

Ustabil angina pectoris

Ved denne tilstand er koronarkarrene forsnævrede.

I de aterotiske plaques opstår der bristninger. Dette igangsætter hæmostasen, altså standsning af blødningen. Resultatet af dette, er et koagel (et sår) der delvist hæmmer blodgennemstrømningen på stenosestedet.

Ved ustabil angina pectoris skal der stadig mindre påvirkning til før personen får et anfald. Derudover kan smerterne tiltage i styrke og der findes stor risiko for udvikling af AMI.  

Risikofaktorer for udvikling af angina pectoris:

Akut koronart syndrom (AKS)

Her ses akut opståede bryst smerter.

Disse brystsmerter skyldes en bristning i et koronarkars aterosklerotiske plaque, hvilket kan medføre trombedannelse.  

Ved ustabil angina pectoris vil tromben delvist blokere blodforsyningen, primært til bagvedliggende væv. Anfaldende har ikke samme karakter hver gang og er altså forskellige fra gang til gang. Skulle tromben således lukke af for blodgennemstrømningen kaldes denne for AMI.

Akut myokardieinfarkt (AMI)

Her er der tale om hjertemuskelcelledød.

De typiske symptomer på AMI er som beskrevet ved kronisk stabil angina pectoris. Smerterne er dog oftest stærkere og forsvinder ikke ved hvile eller ved indtagelse af nitroglycerin.

Hvis blodproppen allerede har forårsaget svær ødelæggelse af hjertemuskelvæv, kan personen have et lavt blodtryk, som tegn på at hjertet mangler pumpekraft (hjerteinsufficiens).

Personen kan opleve dyspnø på grund af lungeødem (væske i lungerne) o.l.

Der kan ligeledes ses udvidede vener på halsvenen (halsvenestase). Vener er de blodårer, som transporter iltfattigt blod og er de blodårer der ses som blå. Dette kan medføre hjertestop eller hvis blodproppen har ramt det område hvor hjertets ledningssystem løber, kan der opstå arytmier, hjerterytmeforstyrrelser.  

Konklusion:

Udfra Claus' usunde livsstil er han i risikogruppen for at udvikle hjertekarsygdomme. For at forebygge udviklingen af disse, kan Claus følge en sundere livsstil ved at ændre kosten og spise mindre salt, dyrke mere motion, ryge færre cigaretter og drikke mindre alkohol. Dette betyder dog ikke at Claus skal lægge sin livsstil fuldstændigt på hylden, men en nedskæring vil derimod mindske risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme.